Kærlighed til musikken

Historien om Papaya tager sin begyndelse på Krogerup Højskole 1986, hvor Rikke Forchhammer stiftede koret for at synge og høre de sange, hun lærte igennem sin opvækst  i Tanzania.

Siden blev Papaya draget af historier og musik fra Sydafrika. Efter første besøg i 1996 har gruppen gentagende gange rejst tilbage for på ny at blive inspireret, lære ny musik og vedligeholde hjertevarme venskaber. Flere gange har Papaya også haft besøg og turneret med sydafrikanske kor og musikere i Danmark.

 

Musikalsk ledelse

2023-Nu

Nyt format med skiftende musikalsk ledelse 

2021-2023:
Rikke Schou Olesen er dirigent

2019-2021:
Stafetten blev givet videre til Simone Maja Pedersen

2008-2018:
Herefter overtog Astrid Vang-Pedersen

1986-2008:
Rikke Forchhammer stiftede, ledede og dirigerede koret 

 

Astrid, Simone og Rikke Schou var i øvrigt alle sangere i koret, inden de senere blev dirigenter.

 

Rejser til Sydafrika

Vi rejser jævnligt til Sydafrika, og det er netop rejserne til Sydafrika, som er omdrejningspunktet for Papayas virke og det mål, som gruppen er drevet af.
Det er her, at nye historier opstår, nye venskaber bliver skabt og hvor musik og dans tager form og bliver ladet med den mening, som gruppen formidler ved deres mange koncerter i og omkring Danmark. Vi sætter en ære i at gøre os umage - både med tekst, sang, bevægelser og de historier, vores venskabskor deler med os. Vi har netop været afsted i april 2024 og har nyt fedt materiale med hjem samt nye historier, venskaber og forståelse for Sydafrikas historie.